Byggetilsyn

Byggetilsyn giver dig tryghed mens din drømmebolig opføres.

Når du bygger ny bolig, vil du gerne være sikker på, at udførelsen sker i henhold til gældende regler og lovgivning samt den kontrakt og de tilvalg du har taget.

Undervejs i udførelsen kommer vi ud og fører tilsyn med de udførte arbejder og i dialog med dig og hovedentreprenøren afklarer vi eventuelle spørgsmål og kontrollerer arbejdets udførelse.

Vi udarbejder efter hvert tilsyn et tilsynsnotat, som beskriver de forhold der er konstateret ved tilsynet. Tilsynsnotatet fremsendes efterfølgende til dig og din hovedentreprenør.

Tilsynsplanen skræddersyes til dit projekt og dine behov og kan tilpasse undervejs hvis der skulle opstå behov for flere tilsyn end først aftalt.

Fordele ved byggetilsyn

• Stikprøvevis kontrol af håndværkernes udførelse.
• Tryghed i udførelsesfasen
• En at ringe til hvis du er i tvivl om noget undervejs.

Hvornår får du mest ud af et byggetilsyn?

Hos PETRA anbefaler vi følgende byggetilsyn:
• Tilsyn fundamenter ifm. støbning  og udlægning af armering
• Tilsyn terrændæk,  inden støbning af gulve, kontrol af armering, installationer, radonspærre mm.
• Tilsyn tagkonstruktion og bagmure, kontrol af forankring af tag og montage af bagmure
• Tilsyn ved opstart af udvendigt murerarbejde, kontrol af bla. fugtsikring
• Tilsyn med dampspærre, korrekt montage og fokus på fugtudfordringer
• Tilsyn med vådrumssikring, kontrol af udførelse iht. gældende regler samt fald på gulve
• Førgennemgang ca. 14 dage før aflevering, registrering af fejl og mangler
• Afleveringsforretning, sidste gennemgang inden indflytning

Kontakt os, så kan du få et uforpligtende tilbud på en tilsynsplan.

Omfang og honorar afpasses efter opgaven og aftales i hvert enkelt tilfælde.