Der findes mange forskellige varianter af skimmelsvamp, men fælles for dem alle er, at de i større mængde kan være allergifremkaldende.
Skimmelsvamp opstår når der er fugt og det går hurtigt når fugten er der. Derfor er det vigtigt at få afklaret hvad det bagvedliggende problem er.
Afrenser man blot skimmelsvampen uden at finde ud af hvor fugten kommer fra, vil skimmelsvampen blot komme tilbage.
Skimmelsvampen kan opdages på mange måder. Typisk vil der være synlige aftegninger på overfladerne i boligen. De mest klassiske steder er i vindueskarme, bag tunge møbler som er placeret op af kolde ydervægge, ved utætheder eller på badeværelset.
Det kan også være, at der lugter af mug, lidt ligesom når man kommer op i et uisoleret sommerhus som har været lukket af for vinteren.
• Kvalme
• Hæshed
• Træthed
• Hovedpine
• Koncentrationsbesvær
• Kronisk bihulebetændelse
• Følelse af at blive let forpustet
• Hoste og trykkende fornemmelse for brystet
For at skimmelsvampen kan gro er der tre forhold som skal være til stede.
• Fugt
• Varme
• Organisk materiale
Men fugt er som ofte den primære synder og kan komme på grund af skader, utætheder eller dårligt indeklima.
Ved en fugtteknisk gennemgang af boligen, kan det afklares hvad årsagen til opfugtningen kan være og dermed kan den rette løsning findes.